- Settore: Printing & publishing
- Number of terms: 4475
- Number of blossaries: 0
- Company Profile:
All forms of planned communications between any organization and its publics with the purpose of establishing mutual understanding.
Industry:Advertising
The identification of a group of potential consumers who have specific characteristics in common.
Industry:Advertising
Promotional items designed to attract the attention of the consumer in those places where the products are purchased, sometimes referred to as point of sale.
Industry:Advertising
The inclusion or mention of products or services in films, television programmes or elsewhere, usually in exchange for a fee.
Industry:Advertising
Semiotik (von altgriechisch σημεῖον sēmeĩon „Zeichen, Signal“) ist die Wissenschaft, die sich mit Zeichensystemen aller Art (zum Beispiel: Bilderschrift, Gestik, Formeln, Sprache, Verkehrszeichen) befasst. Sie ist die allgemeine Theorie vom Wesen, der Entstehung (Semiose) und dem Gebrauch von Zeichen.
Die Semiotik ist ein Teilgebiet der philosophischen Erkenntnistheorie, der Wissenschaftstheorie und der Sprachphilosophie sowie der Sprachwissenschaft. Sie findet in verschiedenen Geistes-, Kultur- und Sozialwissenschaften Anwendung.
Zwar wird über den Gegenstandsbereich der Semiotik seit der Antike debattiert, eine eigenständige Disziplin entwickelt sich aber erst mit den Studien von Charles Sanders Peirce ab 1900. Moderne Klassiker der Semiotik sind gleichzeitig oft Leitfiguren der strukturalistischen Linguistik und Philosophie, allen voran Ferdinand de Saussure und Roland Barthes. Diese bezeichnen ihre Zeichentheorien auch als „Semiologie“. Nach wie vor stehen sich unterschiedliche Ansätze gegenüber.
Industry:Advertising
Semiòtica i semiologia és l'estudi dels sistemes de signes, especialment en relació al llenguatge, però amb conseqüències en altres àrees de les ciències socials on les qüestions d'interpretació són de gran importància.
Les teories que apliquem al disseny gràfic i a la comunicació visual procedeixen del estudi de la ciència, coneguda com a semiologia a Europa i semiòtica a Estats Units
La nova ciència va ser postulada a principis del segle XIX per Ferdinand de Saussure (1875-1913), un professor suís de lingüística. Els principis fonamentals actuals de la semiòtica va ser escoltats pels alumnes de Saussure en un curs de lingüistes impartit a la Universitat de Ginebra entre 1906 i 1911. Saussure va morir a 1913 sense publicar les seves teories però els seus alumnes en 1915 els a varen publicar amb el títol de Curs de lingüística general.
Abans de Saussure els estudis del llenguatge s'ocupaven sobretot de l'ús històric de la llengua. En les etapes inicial la lingüística va intentar explicar els signes imaginant-los com descripcions d'una sèrie de gestos, accions i sensacions. Els lingüistes s'ocupaven més de l'estructura del llenguatge sense tenir en compte la seva relació amb la ment.
Abans del curs a Ginebra Saussure també es dedicava a l'estudi de la llengua, però no estava satisfet, així que va canviar completament la forma d'enfocar la qüestió i va considerar la llengua com un sistema de signes, la seva teoria es centrava en el llenguatge i el seu model es basa en les paraules com a signes.
Per la mateixa època, un filòsof nord-americà Charles Sanders Peirce (1839-1914) estava realitzant un estudi paral·lel dels signes, al que va denominar semiòtica. Peirce va ser reconegut com fundador de l'escola de semiòtica nord-americana. Peirce es va preocupar de la manera en que donam sentit al món que ens envolta. Per Peirce no totes les persones interpreten un signes de la mateixa manera depèn molt de l'experiència cultural que la persona te sobre l'objecte a representar.
Segons Peirce la semiòtica és la que hauria d'incloure a les altres ciències que tracten dels signes en determinats camps d'ús o del coneixement. Aquest pensament és coherent amb el fet que la semiòtica es planteja com la ciència bàsica del funcionament del pensament, intentant respondre a l'interrogant de com l'ésser humà coneix el món que ho envolta, com ho interpreta i com crea coneixement i ho transmet. Per això, la semiòtica ha arribat a ser plantejada com la ciència de les ciències rivalitzant amb l'epistemologia.
La gran diferència entre els dos estudis es que Saussure era exclusivament un estudi lingüístic, mostrava poc interès en el paper del lector en el procés. Per Peirce el lector tenia un paper fonamental.
Hi ha tres principals àrees dintre de la semiòtica o semiologia: els signes, la forma com s'organitzen en sistemes i el context on apareixen.
Industry:Advertising
Semiotik( fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn. Tegnprocesser findes i alle levende organismer, og er desuden grundlag for menneskelig tankevirksomhed og videnstilegnelse såvel som sociale fænomener som kultur og kommunikation. Som analyseapparat kan semiotik bruges til at analysere tegnbrug og betydning i sprog, billeder, handlinger, ritualer, myter og alle andre tegnsystemer.
Siden antikken har tegnsystemer været et vigtigt emne inden for filosofien. Stoikerne, sofisterne og senere de post-sokratiske filosoffer studerede alle de måder hvorpå tegn repræsenterer og viderebringer betydning. I oplysningstiden blev tegnsystemer og mening studeret af filosoffer som John Locke, Gottfried Wilhelm Leibniz og Immanuel Kant. Moderne semiotik har to hovedkilder: den amerikanske filosof og matematiker Charles Sanders Peirce og den schweitziske lingvist Ferdinand de Saussure. Peirce var interesseret i at forstå den filosofiske baggrund for videnskab, og hans teori ser semiotik som fundamentet for al menneskelig tanke og videnstilegnelse. Peirce's semiotik kan kaldes pragmatisk, fordi den beskriver hvordan betydning er en funktion af specifikke relationer imellem tegn, fortolkning og kontekts. De Saussure's teori, som han kaldte "semiologi" istedet for semiotik, fokuserede mere på sproglige tegnsystemer og de måder hvorpå sprogtegn får deres betydning igennem deres relationer til andre tegn i et sprogsystem. Fordi hans betydningslære fokuserer på betydning som et resultat af systematiske strukturer i et tegnsystem kaldes denne tilgang strukturalisme. Saussure's semiotik er især blevet brugt inden for lingvistikken, hvorimod Peirce's tilgang er blevet mest brugt blandt dem som studerer ikke sproglige tegn.
Industry:Advertising
De studie van tekens, tekensystemen en de sociale productie van tekens. Het is ook wel bekend als de semiologie. Gebaseerd op het arbitraire karakter van de communicatiesystemen, onderzoekt semiotiek hoe tekens worden georganiseerd in verschillende codes. Volgens Charles Sanders Pierce (beschouwd als een van de grondleggers van de semiotiek, samen met linguïst Ferdinand de Saussure), een teken (of "representamen") kan staan voor iets (een "object"), omdat er een "interpretant" is die bemiddelt tussen hen. Semiotiek heeft drie primaire takken: syntaxis, of de transformatie van de taalkundige items; semantiek, of de relaties tussen de tekens en symbolen met betrekking tot betekenis; en pragmatiek, of de studie van context bij de interpretatie.
Industry:Advertising
Semiotiikka (kreik. sēmeiōtikē tekhnē 'merkitsemistaito') eli merkkioppi on filosofinen suuntaus, joka tutkii merkkien, kuten sanojen, semantiikkaa eli merkkien merkitystä, syntaksia eli yhdistelysääntöjä ja pragmatiikkaa eli tilannekohtaista merkitystä ja käyttöä.
Perustavanlaatuinen ongelma kielessä on, miten kieli voi viitata itsensä ulkopuolelle. Sanat ja käsitteet ajatuksina ovat intentionaalisia, eli ne kykenevät viittaamaan itsensä ulkopuolelle. Semiotiikka tutkii sitä, miten tämä itsensä ulkopuolelle viittaaminen tapahtuu ja mikä on kielen teoreettinen ja geneettinen selitys.
Industry:Advertising
A szemiotika a jelek és a jelrendszerek tudománya, eredete a görög szemion („jel”) szó. Ebbe beletartozik a megértés, a jövőre vonatkozó állítások (predikció) és a jelentés: annak a folyamata, hogy miként jutunk el a jelentéshez, hogyan fogalmazzuk meg a jövőre vonatkozó gondolatainkat, és fogjuk fel, értjük meg a világot. A jelek általános elméleteit is szemiotikának nevezzük.
A szemiotikusok felfogása szerint a jelek egy nagyobb rendszerben kapnak jelentést. Egy nyelv szavainak és kifejezéseinek például egy adott nyelvben van jelentésük, és csak azért van jelentésük, mert az adott nyelv szerkezetében bizonyos rendeltetésük, használati szabályuk van.
A szemiotika előfutárai Platón, Arisztotelész és John Locke, megalapítója Charles Sanders Peirce („a szemiotika atyja”). Peirce mellett fontos megnevezni Saussure-t és Jakobsont is, akik szintén kiemelkedő fontosságúak a szemiotika területén.
Industry:Advertising
